rine.dk

rine.dk

******************

Rine.dk er min personlige blog om design og gode idéer til børn.
Jeg blev mor til Villads i juli 2007 og siden da har mine netaktiviteter oftest været rettet mod sider, der er børnerelaterede. Der findes så meget lækkert til de mindste på nettet og det jeg finder, samler jeg løbende herinde på rine.dk Jeg er specielt glad for håndarbejde, unikt design, klassikere, vintage og funktionelle produkter, men jeg elsker også DIY projekter, som jeg gladeligt kaster mig over, når tiden er til det.
Jeg er bl.a uddannet pædagog og har arbejdet med børn og unge i mere end 10 år, både i Danmark og i England. Min baggrund som mor og pædagog påvirker selvfølgelig mine valg af indlæg, ligesom min interesse for og studie af antropologi, kulturformidling, fremtids og trendforskning gør det. Måske vi deler smag? Hvis det er tilfældet, kan du jo bruge bloggen som en shoppingguide - det gør jeg :-)

Velkommen!

.

Home - Lagersalg

BIFROST

børnetøjOprettet af karina tir, juni 22, 2010 13:41:41
Danefæ har fået en lillebror, der hedder Bifrost og via deres hjemmeside anvises der til nærmeste forhandlere, online såvel som irl, men der kan også købes direkte fra siden. Det er basis bluser og bukser i spraglede farver, som minder en del om småfolk, zirkus zirkus og selvfølgelig Danefæ.


http://www.bifrost-cph.dk/



  • Kommentarer(0)http://www.rine.dk/#post194

design der hitter...hos os

børnetøjOprettet af karina lør, maj 01, 2010 12:24:16
Nu bliver Villads snart 3 år - tiden flyver som de fleste forældre bemærker igen og igen og ift. noget så håndgribeligt som tøj, betyder det at der har været brugt et hav af div. brands igennem årene. Noget har været mere populært end andet og nu hvor han er kommet i alderen, hvor han selv bestemmer, er det tydeligt at min søn og min egen smag ikke altid harmonerer ;-)


Herhjemme kommer diverse farverige bluser med stjerner, striber, toge, biler...ja maskiner, ofte ud af skabet, velourbukser, fløjlsbukser og jeans. Det mest populære tøj er selvfølgelig det tøj han selv kan få af og på, nu hvor han selv går på toilettet. Sko med snørre hitter ikke, næ sko med velcro er et stort plus, af samme årsager.


Hvis jeg skal se lidt praktisk på det...og det kan jeg jo godt lide, så er der en del danske brands der er af bedre kvalitet end andet. Som tidligere beskrevet, er jeg ikke den store Molo fan (det er min søn til gengæld), men kvaliteten er faktisk rigtig god, det samme kan siges om Ej sikke Lej, der nærmest ikke kan slides op. Holly´s svinger en del, noget ser forvasket ud efter allerede første vask, mens andet holder både farver og tekstilstruktur i evigheder. Småfolk er en skuffelse hver gang. Jeg synes motiverne er fine (omend deres designs kører lidt i ring) men kvaliteten er oftest ret dårlig og stoffet fnuldre allerede efter en enkelt vask, hvor en stor mængde farve desuden også er forsvundet direkte ned i afløbet. Katvig køber jeg efterhånden sjældent, da jeg synes deres designs er blevet uhyrlig kedeligt.


Nu hvor jeg har fået lidt mere erfaring med de forskellige danske (skandinaviske) brands kan jeg anbefale følgende, udfra min og min søns smag og ikke mindst kvalitet.


Bukser: fra Vingino, Nova star, Gro, Molo, Småfolk (velour), Trs Junior, Ej Sikke Lej

Bluser: fra Molo, Gro, Hektøj, Louie Louis, Bang Bang, kulör, Miniature, Holly´s, Danefæ

Strømper: fra Idat, Katvig, Holly´s, Melton,

Strik: fra Small wings, Danefæ


Ovennævnte er de brands, jeg lige på stående fod husker som værende dem vi har været mest positive overrasket over ift. holdbarhed, praktiske egenskaber >< æstetik

  • Kommentarer(0)http://www.rine.dk/#post193

Lizzie Allen

tilbehørOprettet af karina fre, marts 19, 2010 17:26:33
Kategorien "tilbehør" huser lidt af hvert og nu også den engelske tapet designer Lizzie Allen. Det er engelsk 50´er nostalgi og et glimrende alternativ til ferm tapet som efterhånden ses alle steder.(ikke at det er skidt!) Besøg hendes hjemmeside:http://www.lizzieallen.co.uk

  • Kommentarer(0)http://www.rine.dk/#post192

Garn og kogende vand

børnetøjOprettet af karina fre, marts 05, 2010 15:08:39
Jeg fik et godt råd fra en mor forleden dag. Hendes børn er 4 og 7 år, hun er alene og studerende og....ret kreativ! Da pengene er små, finder hun tit guldkorn i diverse genbrugsbutikker, som hun syr om, syr ind og gør ved. Jeg er desværre ikke god til at syr, så rådet til mig bestod i at finde løst strikkede bluser i dame str. XS-S, indeholdende en smule uld (gerne halvt af hver) og så koge dem i en gryde i køkkenet. Jeg har ikke forsøgt mig endnu, da jeg ikke rigtig har fundet noget, der kan koges ned til en størrelse 3 år, men hun viste mig en fin pringles trøje, som var kogt ned til en str. 8 år og den så super flot ud til hendes søn....så nu ved du at det altså kan lade sig gøre, at finde fede strikbluser i små voksenstørrelser og så på den måde få børnetøj ud af det...smart synes jeg (og noget selv jeg kan lave) smiley

  • Kommentarer(0)http://www.rine.dk/#post191

customize dit brugte børnetøj

børnetøjOprettet af karina tor, marts 04, 2010 15:02:13
Passer bluserne stadig, men den ene arm har fået en plet, der er et hul på en anden osv.

Prøv at tage ærmerne af alle tre bluser. Brug den bluses krop der er pletfri og sy ærmerne fra de andre bluser på. Eksempelvis er Katvigs brun/hvid bluse fra den gamle kollektion, fin med ærmer fra Katvigs Grøn/grøn bluse (ene arm) og Blå/blå bluse som den anden arm.

Du kan også blande mærkerne. småfolk krop, molo ærmer, osv.


God fornøjelse!


  • Kommentarer(0)http://www.rine.dk/#post190

Nye trends??

børnetøjOprettet af karina tor, marts 04, 2010 14:54:25
Engang imellem kommer jeg med nogle bud på kommende trends indenfor børnemode. Nogle af budene kommer fra viden omkring de kommende kollektioner, andet er baseret på zeitgeist...altså logisk tænkning, der i denne her kontekst ser på de historiske, økonomiske, værdibaserede (og pædagogiske) tendenser.....sagt på en anden måde....den forudsigelige mode :-)...(overvejer at skrive et indlæg på et tidspunkt om netop det "problem")

Sidst skrev jeg således (august 2008, børnetøj):"Tern og masser af dem i alverdens farver, ligefra rally tern og skaktern til skotstern/klantern. Neonfarver. Politiske, miljøbevidste statements, og I LOVE..... logoer på t-shirts. Grøngrå, blågrå, brungrå...you name it...bare basis er grå.

Til pigerne tror jeg på etnisk broderi, hvor østeuropæiske og nationaldragt typer af broderi vil være det mest populære, skind og uld, neonfarver og påsyet bomuldslapper med hjemme agtige tryk. Til begge køn er hønsestrik i glade farver sagen!!! ( se indlæg om Bob&Lulu under børnetøj)


Forår 2010:

Jeans med huller (gerne med lapper under hullet som i slut 80´erne, gerne lap af retromønster), mix af striber, cowboyskjorter, hjemmefarvede cowboybukser, batik, 1950´er prikkerde kjoler (polka dot), skovmandsskjorter, leopard, vindjakker, cykelshorts, mix pasteller med pang, pantone farver, mere grå, farfar mønstrede farfar strikveste, hårspray i pangfarver. (vådt silkepapir duer også til hårfarve!!) og british floral (mix af alle mulige og i danske øjne tit umulige blomster print)


  • Kommentarer(0)http://www.rine.dk/#post189

En Duns af...

børnetøjOprettet af karina tor, februar 25, 2010 22:48:44
Det er altså et lidt spøjst navn, de svenske designere har fundet på. Hver gang jeg falder over deres tøj, tænker jeg frikaduns ;-)) ja,ja...I know....anyway... De laver noget skønt tøj til børn i alderen 0-10 år. Det minder på mange måder om alt det andet skandinaviske børnetøj, der kører i retro-ring og snart begynder at kører retro på deres egne designs (se Katvigs seneste kollektion) og så på en eller andet måde, er det alligevel tydeligt, at Duns er sin egen. Farverne virker mere skarpe, motiverne er større, og det er sådan meget svensk på den der "rene" svenske måde, som enhver "beskidt" dansker kender til. Sagt på en anden måde... Der er meget lidt støj/detaljer. Jeg kan godt lide det og specielt til de helt små, synes jeg at motiverne er meget passende. De startede i 2007, så det er et relativt nyt mærke. Herhjemme er der et dusin onlineforhandlere og lur mig om der ikke kommer flere, særligt når pengekrisen er ovre.


Du kan besøge Duns her : http://www.dunssweden.se/


  • Kommentarer(0)http://www.rine.dk/#post188

Kulör til drengene

børnetøjOprettet af karina ons, februar 24, 2010 10:56:35
Folkene bag Nümph (mini nümph) og Humör, har lavet et nyt drengemærke som de kalder for Kulör. Som navnet måske nok antyder, er det tøj med knald på farverne i skæve snit. Priserne er helt ok - om kvaliteten er i orden, ved jeg ikke endnu, da de første varer netop er ankommet hos forhandlerne. Størrelserne går fra 3-10 år.


  • Kommentarer(0)http://www.rine.dk/#post187

MILK online shop

børnetøjOprettet af karina man, februar 01, 2010 15:21:59
Den 15.februar 2010 åbner Milk copenhagen for deres online shop. Jeg har længe kigget efter deres produkter, som primært har været solgt via homeshopping (se tidligere indlæg) men nu bliver det altså tilgængeligt for alle. Jeg synes de laver nogle super fine ting, til en helt acceptabel pris og der er både til piger og drenge i alderen 2-12 år.


www.milkcopenhagen.com


  • Kommentarer(0)http://www.rine.dk/#post186
Næste »